Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker OK, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores cookie- og privatlivspolitik her.
KAMMA - kortfilm i æske

KAMMA - kortfilm i æske

  • Model: 1005bak-film
  • Levering: På lager
  • 165,00 DKK
  • Ekskl. Moms: 132,00 DKK

Beskrivelse

KAMMA - en ny film om Kamma Rahbek og H.C. Andersen i en smuk Kamma Rahbek inspireret æske

H.C. Andersen er ganske ung, da han første gang møder Bakkehusets berømte værtinde Kamma Rahbek. Kamma bliver et omdrejningspunkt for ham og for mange af guldalderens unge digterspirer, og hun gør et uudsletteligt indtryk på den unge Andersen. Den nyproducerede kortfilm KAMMA fortæller om Andersens og Rahbek første møde, om deres venskab og hvordan Bakkehuset dannede rammen om stemningsfulde, kreative og livlige møder for guldalderens største personligheder. Køb streamingadgang til den stemningsfulde film sammen med en æske, som er skabt af designer Amanda Betz.

Kamma Rahbek er kreativt og intellektuelt begavet, men også en flittig brevskriver, salonværtinde og haveentusiast. Hendes kreativitet kommer blandt andet til udtryk i de mange sirlige æsker af pap og papir, hun skaber i Bakkehuset.

Designer Amanda Betz har skabt sin egen fortolkning af en Kamma Rahbek æske, inspireret af Kammas æskekunst. Æsken er sort med gyldent mønster udvendigt og turkis indvendigt. Den kan pynte smukt på skrivebordet eller bruges til opbevaring af små personlige genstande ligesom Kamma Rahbeks æsker.

Filmens varighed: 13:00 minutter

Nyfortolkning af en Kamma Rahbek æske, designet af Amanda Betz

Materiale: solidt kraftigt pap

Mål i cm: B: 17,5 / L: 11,5 / H: 4,5